Billeje

HelleHollis er danskejet, de har dansktalende personale og deres priser og forsikringsvilkår er gode og gennemsigtige.

Du ved præcis hvordan du er dækket og betaler kun for det du har behov for.

Vælger du at leje hos HelleHollis har du mulighed for, at få 15% rabat, gratis ekstra chauffør, opgradering, early bird bestillings rabat, fast track så du undgår at stå i kø.

Du får rabatkoden tilsendt sammen med lejeaftalen når du booker lejligheden – alternativ send en mail så får du koden tilsendt.

Se mulighederne hos Hellehollis (de normale priser og vilkår, men så kender du prislejet og hvad de tilbyder)

Udenfor højsæsonen kan det være billigere at leje hos Malagabil.dk, som køre med et all inklusive koncept – se deres priser og muligheder på deres hjemmeside

Tjek derfor både HelleHollis og Malagabil.dk inden du booker din bil.

Vi modtager ikke provision eller lignende for at anbefale denne hjemmeside, men vil gerne følge hvor mange af vores gæster der bruger vores anbefaling og følge op hvis der er uhensigtsmæssigheder, derfor BBC bemærkningen.

Vær opmærksom på, at de priser du ser på fx biludlejningssøgemaskiner ikke altid indeholder alt – det vil sige at til prisen du ser ikke er den endelige, da biludlejer opkræver ekstra for fx ekstra fører, barnestol, sædepude, yderligere forsikringer, for at få 0 kr. i selvrisiko og ikke mindst opkræver de som oftest mellem 60 og 100 euro for en tank benzin (det kan ikke fravælges og betyder, at du modtager bilen med en fuld tank og skal aflevere bilen retur med en tom tank).